Forside Jammerbugt Forside Foredrag Kirsten Hedegaard Jensen - september 2015

Foreningen blev stiftet den 26. april 1978 af en gruppe lokale borgere, og har idag  ca. 450 medlemmer.

Vi har til huse i kælderen på Biersted Skole, Idrætsvej 11. Indgangen er lige før hallen.

Vores formål er at indsamle, registrere og opbevare indleverede billeder, arkivalier og museumsting på bedste måde, og sørge for at de er tilgængelige for alle interesserede.

Vi har i dag over 4000 fotos, ca. 1500 små museumsting og 480 arkivfondsnumre. Arkivalierne er doneret til foreningen af over 500 forskellige personer, virksomheder, foreninger og institutioner. Du kan se mange af dem på www.arkiv.dk.

Donationer er fortsat meget velkomne.

Arkivet er åbent for besøgende den 1. mandag i hver måned kl. 14-17.

Dog også mulighed for at lave en individuel aftale. Kontakt arkivleder eller formand.

 

Hvis du vil købe bogen "En anden vej" af John Hedegaard, så kan du kontakte os på mailen Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller Jens Kærvad på mobil 2211-8181.

Bogen koster 150 kr. (medlemmer 125 kr.) + 50 kr. hvis den skal sendes.

 

___________________________________________________________

 

Foredrag Kirsten Hedegaard Jensen - september 2015

 

 

Kirsten Hedegaard Jensen besøgte Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske Forening, hvor 120 personer var mødt frem for at høre fortællingen om ”Min mosters hotel”

 

Kirsten leverede en munter og levende fortælling om Fuglsang æraen på Biersted Hotel, nuværende Biersted Kro. Fru Johanne Fuglsang var Kirstens moster, og derfor besøgte hun og resten af familien ofte hotellet, hvorfra hun mindedes mange gode stunder, som mange af de fremmødte også kunne nikke genkendende til.

Fætrene Kresten og Thorkild Fuglsang, sønner af Niels og Johanne Fuglsang, deltog også i aftenens fest, og de kunne bidrage med yderligere kommentarer til nogle af episoderne fra og omkring deres barndomshjem. Vi sang hotellets indvielsessang fra 1937 akkompagneret af Kresten Fuglsang på harmonika.

Kirsten fortalte også om sin barndom og opvækst på ”Højbaksminde” i Biersted og om sit senere liv.

 

Efter endt skolegang blev Kirsten uddannet damefrisør. I 1965 blev hun gift med Svend Oluf Jensen og samme år grundlagde de Vestbjerg El-installationsforretning. I alle årene har Kirsten været en ”gymnastikpige”, og hun har været leder af mange gymnastikhold og er det stadigvæk.

 

Det var en meget minderig aften, hvor vi blev taget med tilbage til en tid, hvor der bl.a. kørte tog gennem Biersted, og vi hørte også om oplevelser fra den årlige ringriderfest og meget mere.

 

 

 

 

 

 

- o -

 

 

 

images2
img_2008
img_2012
img_2016
img_2022
img_2024
img_2026
img_2027
img_2032
img_2035